Patrick Mathiesen, vesterbro kung fu

Børnehold 7-12 år

Dette hold er for alle uanset niveau samt introhold for nye elever.

Introtime hver tirsdag kl. 17:00-18:00

Kung Fu kids

Børnehold 12-17 år

Dette hold er primært for øvede elever med 5. grad eller derover. Elever som er høje af sin alder ( over 140 cm høj) eller fyldt 12 år er også velkomne.

Børne Kung Fu

Børne Kung Fu er for alle børn som vil gå til rigtig kung fu. Det eneste krav er at det er barnet selv har lyst. Kung fu for børn er meget mere end bare selvforsvar og fysisk træning. Det er også at lære at lytte, modtage lære, forstå sin krop, meditere og indgå i sociale relationer på kryds og tværs. Barnet bliver styrket mentalt og vi har set mange børn komme sky og skrøbelige og vokse sig stærke og fulde af glæde, åbenhed og mentalt overskud.

Vi har et stærkt hold undervisere som har trænet børn siden 2007 og en stabil gruppe af børn som har trænet siden de var 3½ år gamle.

Vi afholder jævnligt graduerings seminarer, hvor børnene bliver testet af Mester og modtager deres graderingsbevis. Vi har bæltefarver der viser hvilket niveau man er nået til, t-shirts og brune kampdragter, kaldet en Gi.

En gang om året laver vi en Camp hvor børnene træner hele dagen og overnatter i klubben eller andet sted og ser kung fu film, fortæller røverhistorier og lærer hinanden bedre at kende. Disse overnatninger er altid en stor success og der knyttes gode langvarige relationer børnene imellem.

Udstyr

Kung fu t-shirt, bælte og evt. Gi. Ellers lange træningsbukser og indendørs sko. Medbring også drikkedunk. Andet udstyr såsom handsker og tandbeskytter anbefales. Kan købes i enhver kampsportsforretning. Man skal have Gi på til sin første graduering. Hvis i tvivl, så spørg instruktøren i klubben.

Priser

Prisen er Kr.: 349,- pr. måned og bindingsperioden er 3 måneder.

Intro for begyndere: Hver tirsdag kl. 17:00. Mød blot op og vær med. Der er ikke så meget tid til at introducere den enkelte elev særskilt, så vi beder dem om at følge med så godt de nu kan. "Monkey See, Monkey do". Al begyndelse er svær, men det bedste er nu at gøre det. Er det noget man vil dyrke melder man sig derefter ind i klubben og er medlem i foreningen Vesterbro Kung Fu.

 

Børne undervisere

Cheftræner på børneholdet Patrick Mathiesen.

Har undervist børn i alle aldre siden 2006 og har elever der har fulgt undervisningen i over 10 år. Mingo Schmøde er Assistent træner og har sit eget hold om Torsdagen. 

Sifu Henrik tester børnene

Til graduering tester Sifu børnene i det tillærte og afholder ceromoni hvor børnene får overrakt deres graduringsbevis

Facebook side

General info om børneholdet. Siden benyttes som platform til forældrene og er også en måde hvorpå forældrene selv kan komme med indslag og sælge brugt udstyr

Link til Facebook side: Kung Fu Børnehold